Kataloger har et blakket ry, og det er der en grund til. Omkring 2011 var der folk der fyrede tusind katalogtilmeldinger af på en weekend med et stykke software, og Google fik ryddet grundigt op i det. Siden har mange behandlet hele kategorien som noget man ikke rører.
Det synes jeg er forkert. De søgemaskiner Google udkonkurrerede var jo selv linkkataloger, og et katalog der rent faktisk kigger på hvad der bliver sendt ind, ligner stadig det det er: en side der har valgt at pege på dig.
Forskellen på et brugbart og et ubrugeligt katalog
Det tager to minutter at se hvilken slags du har fat i. Bliver alt godkendt automatisk, eller sidder der et menneske og kigger? Kræver de en unik beskrivelse, eller må du klistre din forsidetekst ind? Er der 40 links på hver side eller 400?
Et katalog med manuel godkendelse og krav om unik tekst er langsommere at komme ind i, og det er præcis derfor det er noget værd. Alt hvad der er nemt for dig, er også nemt for alle andre.
Skriv teksten før du åbner formularen
De fleste kataloger vil have en kort teaser og en længere beskrivelse, tit på mindst 150 ord, og den skal være unik. Skriv den i et dokument først. Jeg har set for mange sidde med en halvfærdig formular og skrive noget de ikke gider, bare for at blive færdige, og så bliver den afvist alligevel.
Skriver du den ordentligt én gang, kan du variere den til de næste ti. Det er ikke det samme som at kopiere den, og forskellen kan ses.
Hvor de hører hjemme i din profil
Kataloger skal ikke være hele din linkprofil. Er de det, har du bygget netop det mønster du gerne ville undgå. De er derimod et fint sted at starte, fordi de er forudsigelige. Du ved hvad der skal til, du kan gøre det selv, og du behøver ikke overtale nogen.
Brug dem til at få de første links på plads mens du arbejder på det der tager længere tid. Så har du noget at bygge videre på i stedet for at stirre på et site med nul indgående links.